Giv energien videre

En boligforening i Haderslev lægger data til et ELFORSK-støttet projekt, der skal hjælpe arkitekter og ingeniører med at finde ud af, hvad der samlet set er bedst for sundhed og trivsel: Vinduer med 2-lagsglas eller 3-lagsglas.

Uanset om du har en fiks og færdig idé eller nogle strøtanker om noget, der kan effektivisere forbruget af energi, så kan du nu søge råd og vejledning hos Dansk Energis ELFORSK-program. Dialogen kan munde ud i en ansøgning til årets pulje, der har ansøgningsfrist 8. september.

De lyse nætter er officielt slut for i år – i hvert fald hvis du bor i København. I Skagen og Aalborg er der endnu et par lyse nætter tilbage i 2016 ifølge dmi.dk. Til gengæld bliver den mørke tid, vi går i møde, i stigende grad oplyst af mere energirigtige og økonomiske gadelamper, der også øger trygheden.

Danske virksomheder investerer i disse år stadig mere flittigt i LED-belysning. Skiftet bort fra traditionelle lysløsninger til LED giver energibesparelser og længere levetid – og tilfredsheden er ifølge en undersøgelse foretaget af Energistyrelsen ’meget høj’.

Elmålere, batterier, transformere, LED-belysning, styringssystemer og andet isenkram kan åbenbart godt konkurrere med forårssol og varme. I hvert fald mødte hele 2.606 gæster op på førstedagen af EL & TEKNIK 2016 i Odense.