Nye krav til energispild er ikke skrappe nok

Nye EU-regler for elektriske apparaters strømforbrug skal skære syv pct. af husholdningernes el-forbrug. Beslutningen er god mener Dansk Energi, men efterlyser initiativer over for transportsektoren

Nye EU-regler for elektriske apparaters strømforbrug skal skære syv pct. af husholdningernes el-forbrug. De strammere krav til standby står i det såkaldte ECO designdirektiv, der fastlægger krav til apparater og produkter, der bruger energi.

I dag skønner Energistyrelsen, at hele ni procent af de danske husholdningers strømforbrug bruges til standby. Når de nye regler er fuldt gennemført, forventer Energistyrelse, at omkring syv af de ni procent kan spares. Det svarer til det samlede elforbrug i 150-175.000 danske parcelhuse.

Dansk Energi hilser ECO-designdirektivet velkomment. Men opfordrer EU-Kommissionen til hurtigst muligt at tage lignende initiativer for transportsektoren og bilerne.

- Normer og standarder, der tvinger produkters energiforbrug - og ikke mindst standby forbruget - ned er et vigtigt skridt, siger chefkonsulent Richard Schalburg.

- Men vi finder imidlertid, at det er vigtigt, at alle energiforbrugende produkter er omfattet direktivet. Dette gælder også transportsektoren og bilerne, som står for en markant stigende del af CO2-udledningen.

- Krav til bilernes energiforbrug kan være løftestang for, at transporten frem over bliver designet mere miljøvenligt og med mindre energiforbrug. Og så kan det blive en løftestang for, at elbiler kan vinde større indpas og markedsandele. Dansk Energi vil derfor opfordre kommissionen til at inkludere transport i ECO-design-direktivet, siger Richard Schalburg.