Det er positivt, at vismændene fra Det økonomiske Råd i deres halvårlige rapport sætter fokus på skattepolitikken, som tegner til at blive forårets varmeste politiske emne.
På et centralt område er rapporten desværre mangelfuld, og det er i relation til de miljøøkonomiske aspekter ved en kommende skattereform. Rapporten bidrager derfor ikke i tilstrækkelig grad til den skattedebat, der er helt nødvendig at få rejst forud for den forestående skattereform.
Vismændene forholder sig ikke til, hvordan Danmark kan skrue et afgiftssystem sammen, så det tvinger udledningen af klimagasser ned lige netop dér, hvor vi ikke har kontrol over det. Og vismændene tager heller ikke stilling til de sociale og fordelingsmæssige konsekvenser af øgede energiafgifter. Begge dele er uheldigt og ærgerligt, mener Dansk Energi om dagens rapport fra de økonomiske vismænd
Den mangelfulde håndtering af det grønne element i en kommende skattereform er især uheldigt, fordi afgifter på energi udgør en central finansieringskilde i de modeller – de såkaldte skattepakker, som vismændene fremlægger.
- Den relativt overfladiske behandling af energiafgifter i rapporten betyder, at vigtige nuancer i relation til energiafgifters miljø- og fordelingseffekter går tabt. Dette er uheldigt, da disse aspekter er en vigtig del af Skattekommissionens kommissorium, siger Frans Clemmesen, cheføkonom hos Dansk Energi.
- Det er helt afgørende for miljøeffekten, om energiafgifterne lægges i den kvote- eller ikke-kvoteomfattede sektorer. Vi har jo allerede kontrol over CO2-udledningen i den kvoteomfattede sektor, men i den ikke kvoteomfattede sektor buldrer CO2-udledning af sted. Her kan afgifter hjælpe, men denne problematik berører vismandsrapporten ikke, og det er uheldigt, siger Frans Clemmesen.
Den ikke-kvoteomfattede sektor er bilerne, den individuelle olie- og gasopvarmning og landbrugets udledning af klimagasser.
I relation til miljøeffekterne, anlægger vismandsrapporten således udelukkende en traditionel national skatteteoretisk vinkel. F.eks. nævnes EU´s CO2-kvotesystem kun i relation til provenuproblematikken. Det nævnes til gengæld ikke, at nationale energiafgifter i de kvote-omfattede sektorer ingen miljøeffekt har, når CO2-emissionen samtidig reguleres via et kvotesystem.
Samtidig fremstilles energiafgifternes fordelingsmæssige effekter på en måde, som underspiller de sociale konsekvenser.
- Den meget summariske opgørelse af energiafgifterne, skjuler de meget store forskelle i energiafgifternes fordelingsmæssige konsekvenser. Således rammer afgifter på fjernvarme og el lavindkomstfamilierne langt hårdere end højindkomstfamilierne, mens afgifter på individuel opvarmning samt benzin og diesel ud fra en social synbsvinkel er relativt fordelingsneutrale, siger Frans Clemmesen.
Derudover inddrager vismændene ikke de fordelingsmæssige effekter af CO2-kvoter. Provenuet fra disse fremstilles som fordelingsneutrale, fordi der ifølge vismændene blot er tale om, at staten inddrager provenuet fra elsektoren og virksomhederne.
- CO2-kvoter er set med forbrugernes øjne det samme som en elafgift. Derfor rammer CO2-kvoter på elsektoren lavindkomstgrupperne ligeså hårdt som nationale elafgifter. Når man bruger provenuet fra CO2-kvoterne i en skattereform, bør man også medtage fordelingsvirkningerne. Det gør vismændene ikke, siger Frans Clemmesen.
- Med EU´s CO2-kvotesystem er tiden løbet fra nationale elafgifter. Sidstnævnte har ingen miljøeffekt og vil samtidig ramme el-forbrugerne dobbelt, da disse nu også betaler elafgifter gennem CO2-kvotesystemet. siger Frans Clemmesen, cheføkonom hos Dansk Energi.
Dansk Energi opfordrer vismændene til at se nærmere på de miljøøkonomiske aspekter ved en kommende skattereform i den årlige rapport fra Det miljøøkonomiske Råd, der udkommer til foråret.