Julen koster 75 millioner kroner i danske husholdninger

Julekæder, brunkager og julestege betyder, at danske private hjem bruger for 75 millioner kroner mere strøm i december...

Hent dokumenter

Julekæderne og brunkagerne sætter sine spor på husholdningernes elforbrug i december. I hele december stiger elforbruget i de private husholdninger med 75 millioner kroner.

Andestegen, brunkagerne og julekæderne får de private danske hjems elforbrug til at stige markant. I hele december bliver elforbruget forøget med 44 GWh, eller hvad der svarer til det årlige forbrug for 11.000 parcelhuse eller 75 millioner kr. (beregnet ud fra en elpris på 1,70 kr./KWh).

Juleaften er elforbrugsfest

Forbruget topper juleaften, når både and og flæskesteg er i ovnen, og rødkålen og kartoflerne damper på komfuret. Der bliver kogt, stegt og bagt for 10,2 mio. kroner mere – eller 6 GWh mere den 24. december sammenlignet med en almindelig torsdag i november. Analysen viser, at juleaften alene resulterer i et ekstra strøm-forbrug på 6 GWh.

Men også i weekenderne i løbet af julemåneden er der tydeligt mere aktivitet på elfronten end, der plejer at være. På hverdage i december er der et merforbrug på ca. 900 MWh i husholdningerne – eller cirka 1,5 mio. kr.

Læs EnergiAgenda om julens strømforbrug her