Her til morgen kl. 9 vedtog Europa-Parlamentet listen over hvilke medlemmer der får plads i de enkelte udvalg. Listen omfatter dog kun fulde medlemmer. Tilbage udestår nu at udvalgene mødes for første gang i løbet af eftermiddagen for at vælge formænd, næstformænd mv.
Marie Bjerborg, chef for Bruxelles kontoret Dansk Energi, udtaler: ”Vi er glade for resultatet, idet der er danske medlemmer placeret i de udvalg, som har størst betydning for os. Det gælder f.eks. miljø og transport, og der er hele tre danske medlemmer af udvalget for energi – ITRE”.
Danske medlemmer jf. listen (fulde medlemmer – en liste over stedfortrædere er endnu ikke tilgængelig):
ITRE (bl.a. energi): Britta Thomsen, Bendt Bendtsen, Jens Rohde
ENVI (miljø): Dan Jørgensen, Anna Rosbach
TRAN (transport): Margrete Auken