Succes for energiselskabernes Energidøgnet

I fredags løb energiselskabernes Energidøgnet af stablen. NRGi sprængte alle rammer med en topscorer på i alt 2100 antal besøgene til deres arrangement på Museet ARoS...

I fredags løb energiselskabernes Energidøgnet af stablen. Flere arrangementer havde rigtig mange besøgende.

NRGi sprængte alle rammer med en topscorer på i alt 2100 besøgene til deres arrangement på Museet ARoS. Her inviterede NRGi familier til et spændende program med fokus på energien i en kunstnerisk kulisse. Man kunne bl.a. opleve Mohamed fra X-Factor.

Vestforsyning havde et godt arrangement med Energidøgnet, som blev afviklet over såvel fredag som lørdag formiddag.

- Vi havde cirka 400 besøgende, og der var en rigtig god stemning blandt vores personale - også hos dem der ikke deltog direkte i arrangementet. Blandt vores gæster var Holstebros borgmester, Arne Lægaard, der fik en køretur i vores brint-elektriske personbil og fik cyklet sig til en super sund smoothie på vores energirigtige smoothie-bike.” siger Lars Chr. Kongerslev, Koordinator, Energi- og Miljørådgivning.

Hos Thy-Mors samarbejdede man med Thisted fjernvarmen og de havde også en god eftermiddag. Thy-Mors var rigtig glade for samarbejdet med fjernvarmen. Forsyningerne stod i et indkøbscenter og have forskellige energisparekonkurrencer.

Københavns Energi havde ca. 500 besøgene på Gunnar Nu Hansens Plads, hvor Stjernekokken Paul Cunningham lavede energirigtige pandekager.

Fredericia Fjernvarme havde besøg af 400 - 450 i løbet af dagen og udtalte, at de nåede deres mål og selv var ganske godt tilfredse med resultatet.

Omkring 400-500 mennesker besøgte arrangementet hos NOE i Holstebro, der bl.a. havde rundvisning, sparetips, fyrværkeri på programmet. NOE havde også et arrangement i Lemvig, hvor i omegnen af 30 personer besøgte deres nyrenoverede 60/10 station.

Dansk Energi stod bag åbning af elbiludstillingen i samarbejde med Dansk Design Center, hvor trafikminister Lars Barfod holdt åbningstalen. Det var også et velbesøgt arrangement, hvor man havde mulighed for at opleve tre forskellige elbiler og se, hvordan man indfører elbilen i stor målestok i Danmark. Udstillingen forsætter indtil januar 2010.