Men hvordan gør vi det mest hensigtsmæssigt? Svaret er ligetil. Vi skal tilrettelægge et omstillingsforløb, hvor alle trækker på samme hammel i omstillingen fra fossil energi til mere vedvarende energi (VE) og energieffektive teknologier.
Vi skal skabe sammenhæng i kæderne fra forskning og udvikling over demonstration til praktisk anvendelse af teknologier i Danmark og som eksport.
Vindkraft, biomasse, solenergi og andre VE-teknologier skal gøres billigere, men det er en fejl at tro, at det alene sker ved et ensidigt fokus på forskning og udvikling. Det vil svare til at køre på éthjulet cykel. Det går langsomt, og over en længere strækning er der stor risiko for, at vi vælter.
Forskning og udvikling er ét step på vejen frem mod det kommercielle marked. Her skal de nye teknologier så stå distancen i et system, som er designet på de fossile teknologiers præmisser. Energimarkederne giver ikke mulighed for, at vedvarende energi kan skille sig ud og dermed tage en nødvendig højere pris end markedsprisen. En kilowatttime el henholdsvis en tønde olie koster jo det samme, uanset hvor energien kommer fra.
Usikkerhederne i markedet betyder også, at investorerne er mere tilbageholdende med at risikere deres kapital på at udvikle og modne de lovende teknologier - et element, der i den grad forsinker den videre udvikling.
VE-teknologier og nye energieffektive løsninger bliver ikke konkurrencedygtige, før alle led i udviklingskæden er optimeret og aktiveret. Det gælder forskernes arbejde med at maksimere effektiviteten. Men det gælder i lige så høj grad hele den efterfølgende modnings-, test- og produktionsproces, som gennem masseproduktion og erfaringsopbygning bidrager til at sænke prisen på den vedvarende energi.
Udvikling af konkurrencedygtige teknologier tager år. Det er ikke nok at skabe et lovende produkt i et laboratorium, for det er der ingen, der vil købe, så længe man ikke kan demonstrere, at produktet også virker i en større sammenhæng. Forudsætningen for at få et produkt i storskalaproduktion er, at man kan demonstrere, at det virker og leverer en ydelse til en konkurrencedygtig pris.
For at nå det skal vi ikke kun satse statslige midler på forskning og udvikling, men også afgifter og PSO-midler til at demonstrere, modne og markedsintroducere de teknologier, som forsknings- og udviklingsindsatsen frembringer. I modsat fald risikerer vi blot, at lovende teknologier og løsninger strander. Det vil være spild af offentlige midler såvel som den private kapital, som skal stå for hovedparten af finansieringen.
I stedet for at køre på éthjulet cykel, som er langsommere og som har det med at vælte, så er der behov for en tohjulet cykel, som er mere stabil og hurtigere. Dermed sikrer vi investeringsvilje og i sidste ende den eftertragtede grønne vækst.
Det skal en ny energiaftale på Christiansborg være med til at bane vejen for, ligesom vi på den anden side af et forlig bør nedsætte et grønt vækstråd, der skal give konkrete svar på vækstmuligheder og faldgruber i den grønne omstilling.