Efter oliekriserne i 70’erne udfasede Danmark olien i elsystemet og effektiviserede strømproduktionen. Nu har vi en ny klima- og forsyningssikkerhedsudfordring: vi bør udfase olien i transporten og til opvarmning af vores boliger. Nye beregninger viser, at vi relativt enkelt kan nedbringe det danske olieforbrug med 25 procent i 2025. De energieffektive teknologier er til rådighed, men forandringen bliver bremset af afgiftspolitik.