Cloud computing er udtryk for it, der leveres som en service. Det vil sige it-ydelser, der sælges som abonnementsordninger eller stilles gratis til rådighed og leveres via internettet. Man siger også populært, at tjenesterne og applikationerne ligger i ‘skyen’ og ikke er installeret på computeren. Som eksempler kan vi nævne Google Docs, Gmail, Hotmail, Office 365, Picasa og senest iCloud.
E-mails, film, fotos og meget andet internet-stof samles i disse år i gigantiske datacentre verden over. Millioner af brugere har adgang til milliarder af informationer i cloud computing-tjenester som blandt andet Gmail og Picasa samt YouTube og Google Maps. Og det er kun den spæde begyndelse på en digital verden, hvor hovedparten af vores indhold og programmer køres fra ”skyen”.
Verdens største it-selskaber - Apple, Facebook, Microsoft, Google, IBM og Amazon - er alle i fuld gang med at skabe sig en platform inden for cloud computing over for såvel offentlige myndigheder, private virksomheder og den enkelte forbruger.
Datacentrene sluger el
I USA har Greenpeace sat fokus på de strømslugende datacentre og beregnet, at 54,5 procent af strømmen, der bruges til fx Apples datacentre kommer fra kul. For Facebook er det 53,2 procent og for IBM 51,6 procent. Der er tale om nogle energislugende giganter, hvor både faktisk elforbrug og nedkøling af serverparker står for hovedparten af energiforbruget. USA er vært for 40 procent af hele verdens dataservercentre. De står for tre procent af USA's samlede elforbrug.
I Greenpeaces rapport ’How Dirty is your data?’ kan man læse, at alene Apples nye datacenter i North Carolina, som er bygget til deres satsning iCloud-tjeneste, forventes at skulle bruge kapacitet svarende et kraftværk på 100 MW. Det svarer til en elproduktion på knap 900 mio. kWh om året svarende til over 250.000 EU-husstandes elforbrug. Apple har valgt at bygge et stort solcelleanlæg til at forsyne det nye datacenter.
Tilsvarende har Google involveret sig i en solcellefarm i Mojave-ørkenen i Californien med en kapacitet på 392 MW og er med i byggeriet af verdens største landbaserede vindmøllepark, Shepherds Flat, i Oregon med en kapacitet på 845 MW. Vindmøllefarmen vil stå færdig i 2012.
På verdensplan anvendes der strøm til cloud computing datacentre svarende til 150 mia. kWh om året. Ifølge Lawrence Berkeley National Laboratory og Stanford University vil man med den bedst tilgængelige praksis på området kunne reducere verdens elforbrug til cloud computing med 50 procent.
Tusindvis af serverrum
Men det er ikke kun Apple, Facebook, Microsoft, Google, IBM og Amazon som har et stort forbrug. Mange andre steder i verden findes der større eller mindre serverrum, som ikke har valgt en grøn eller CO2-neutral løsning, og som ikke har haft fokus på energieffektive løsninger.
Center for Energibesparelser har beregnet, at der alene i Danmark bruges ca. 500 mio. kWh om året på serverrum, hvilket svarer til, hvad mere end 125.000 parcelhuse bruger. Alt efter hvilke løsninger, der vælges, kan der spares mellem 10 og 40 procent af elforbruget. Anvendelse af virtuelle servere, naturlig køling, hybridkøling er eksempler på kendte løsninger.
Sverige tiltrækker Facebook
Facebook har taget konsekvensen og har for nyligt offentliggjort, at selskabet i Luleå i Nordsverige vil bygge det største og første datacenter i Europa på mere end 84.000 kvadratmeter (to hektarer). Blandt begrundelserne for at vælge Luleå har Facebook blandt andet peget på et køligt klima, tilgangen til bæredygtig energi, veluddannet arbejdskraft, et engageret erhvervsklima samt en høj udbredelse af fiberoptiske forbindelser ud til omverdenen.
Den svenske regering har bevilget omkring 100 mio. kr. i støtte til det milliardstore byggeri.
Mange danske plusser
På trods af, at vi i Danmark ikke har samme kølige klima som i Luleå, så er stort set alle andre forudsætninger for at etablere store cloud computing datacentre til stede også her. Danmark har tæt ved verdens højeste forsyningssikkerhed på strøm (99,996 procent) og en forholdsvis lav samlet elpris for erhvervslivet. Derudover har Danmark en styrkeposition inden for energieffektivitet, som kombineret med udbredelsen af vedvarende energi gør grøn it grønnere.
År for år øges andelen af vedvarende energi i elforsyningen. Regeringens mål er, at over 50 procent af vores el i 2020 skal komme alene fra vindkraft samtidig med, at CO2-udledningen skal reduceres med 40 procent. I 2035 vil man tilbyde kunderne CO2-neutral elforsyning.
Men det er ikke kun i et energilys, at Danmark er et interessant. En lang række it-mæssige forhold er vigtige at holde sig for øje, når det drejer sig om potentialet og behovet for at have store dataparker i Danmark.
National sikkerhed
Et af forholdene drejer sig om et nationalt sikkerhedshensyn. Når flere af vores data lægges i ’skyen’ i udlandet i stedet for i skyen over Danmark, så gør danske virksomheder, offentlige myndigheder og borgere sig mere sårbare overfor forhold, som de i tvisttilfælde vil have sværere ved at udøve indflydelse overfor. Vælger eksempelvis de amerikanske myndigheder at ransage et datacenter i USA og beslaglægge servere, så kan det have alvorlige konsekvenser for brugerne i Danmark.
Derudover har Danmark en høj udbredelse af fibernet, som er en forudsætning for at kunne udnytte mulighederne ved cloud computing. Noget som Facebook lagde stor vægt på i sit valg af Luleå som placering for sit nye store datacenter.
Træls tidsforsinkelse
Særligt er det den såkaldte latency (tidsforsinkelse) ved bredbåndsforbindelserne som er kritisk ved cloud computing. Latency er udtryk for den tid, det tager, fra man foretager en handling på sin pc til en server ude ’i skyen’ opfanger handlingen, og handlingen efterfølgende registreres på skærmen.
Fibernet sender data med lysets hastighed og har dermed minimal tidsforsinkelse i forhold til andre teknologier. Netop tidsforsinkelse er noget, som de fleste internetbrugere er irriterede over. Fibernet kombineret med en fysisk placering af cloud computing datacentre kan mindske dét problem.
I Danmark er der således en lang række forudsætninger opfyldt for at placere cloud computing datacentre, og som i Sverige vil det være oplagt, at staten spiller en mere aktiv rolle for at tiltrække it-giganter.
Derfor skal Danmark have sine egne skyer
1. Sikkerhedsmæssig tryghed (data opbevares i danske skyer)
2. Høj udbredelse af fibernet (symmetrisk båndbredde, stabilitet og lav tidsforsinkelse)
3. Høj andel af vedvarende energi og forholdsvis lav elpris for erhvervslivet
4. Mindre CO2-udledning i strøm år for år og høj energieffektivitet
5. Høj forsyningssikkerhed på el