Elmåling

Et rigtigt målt elforbrug er ikke blot nødvendigt for at forbrugeren kan afregnes korrekt men er omdrejningspunkt for hele elmarkedet.

Et rigtigt målt elforbrug er ikke blot nødvendigt for at forbrugeren kan afregnes korrekt men er omdrejningspunkt for hele elmarkedet. Elmåling er samtidig et område i rivende udvikling og forgrener sig over mange dele af elforsyningen. Dansk Energi er centralt placeret i området mellem myndigheder, elselskaber, brugere og fabrikanter.

Nye EU baserede regler for målere og nye målerteknologier ændrer den almindelige husholdningsmåler. Udbredelse af fjernaflæsning åbner nye muligheder for kundekontakt, priselastisk elforbrug, elbesparelser mv. - funktionaliteter, der også har myndighedernes interesse.

Viden og indflydelse

Dansk Energi tilbyder bl.a.

  • Indflydelse på de nationale, og internationale regler for elmåling og for elmålere
  • Viden om eksisterende og kommende regler
  • Viden om nye tekniske muligheder og vilkår, anvendelsesmæssige perspektiver m.v. 

Baggrund

Dansk Energi har mangeårig erfaring med elmåling og formidler viden gennem bl.a.:

  • Koordinering af arbejdet i Elmåleteknikudvalget
  • Udgivelse og opdatering af Håndbog om Elmåling
  • Deltagelse i driften af CLM, Center for Legal Metrologi og arbejdet i CLM’s ERFA- og faggrupper om elmålere og fjernaflæsning af forbrugsmålere.
  • Tæt samarbejde med myndighederne om nationale og internationale regler for elmåling
  • Deltagelse i det internationale arbejde med målerstandarder og regler i WELMEC, OIML, IEC og CENELEC