Dansk Energis energisparepulje

Dansk Energi - Nets Energisparepulje giver mulighed for at støtte energispareprojekter med 30 mio. kr årligt. Energisparepuljen skal fremme en bredspektret oplysnings- og rådgivningsindsats for energibesparelser, herunder alternative løsninger. En del af midlerne forudsættes at gå til lokale rådgivnings- og oplysningsindsatser.

Energisparepuljen skal fremme en bredspektret oplysnings- og rådgivningsindsats for energibesparelser, herunder alternative løsninger. En del af midlerne forudsættes at gå til lokale rådgivnings- og oplysningsindsatser.

Dansk Energi - Nets Energisparepulje giver mulighed for at støtte energispareprojekter med 30 mio. kr årligt. Energisparepuljen skal fremme en bredspektret oplysnings- og rådgivningsindsats for energibesparelser, herunder alternative løsninger. En del af midlerne forudsættes at gå til lokale rådgivnings- og oplysningsindsatser.

Indsatsområder 2010

Første indsatsområde er oplysning om energibesparelser i små og mellemstore virksomheder. Målet er at øge virksomhedernes vidensniveau om mulighederne for at lave energibesparelser samt at etablere samarbejder mellem virksomheder, organisationer og energirådgivere, som kan føre til energibesparelser.

Andet indsatsområde er oplysning, uddannelse og mobilisering af håndværkere, elever på faglige uddannelser (fx HTX, tekniske skoler) og ansatte inden for byggeområdet mere bredt. Håndværkere, teknikere, personale i byggemarkeder mv. er vigtige kilder til information for forbrugerne.

Det er derfor vigtigt, at denne gruppe interesserer sig for energibesparelser og har et højt vidensniveau på området.

Særligt lovende projekter, der ikke falder ind under disse to indsatsområder, men lever op til de generelle kriterier for puljen, kan også komme i betragtning.

Kriterier for tildeling af støtte

Energispareaktiviteterne skal være vederlagsfri for målgruppen og være dokumenterbare.
Ved bedømmelsen af ansøgninger lægger energispareudvalget vægt på:

• At indsatsen skal stile mod at påvirke målgruppens adfærd og/eller vidensniveau med henblik på at opnå energibesparelser.
• At ansøgerne kan dokumentere erfaring på området eller på anden måde skønnes kvalificerede til at gennemføre aktiviteten.
• At lokale rådgivnings- og oplysningsindsatser gennemføres i størst muligt samarbejde og synergi med andre lokale energispareaktiviteter, herunder elnet-selskabernes aktiviteter.
• At aktiviteterne medvirker til at nå målene i "Handlingsplan for en fornyet energispareindsats".
• At målet med aktiviteterne er velbeskrevet.
• At metoden til at dokumentere resultatet af aktiviteterne er beskrevet.
 Støtten kan også omfatte driftsstøtte til aktiviteter, der understøtter formålet.

Hvem kan søge

Alle organisationer og foreninger mv., der arbejder med eller ønsker at arbejde med at fremme energibesparelser, herunder oplysning om barrierer for energibesparelser og nye virkemidler til fremme af energibesparelser og forståelsen herfor. Midlerne skal fortrinsvis anvendes til organisationer, der ikke i forvejen er engageret på energibesparelsesområdet gennem kommercielle aktiviteter. Det er hensigten med ordningen, at også nye lokale aktører kan opnå mulighed for at gøre en indsats på energibesparelsesområdet.

Ansøgninger

Indkaldelse af ansøgninger for 2011 vil ske i oktober 2010. Der vil blive opslag her på siden og i dagspressen. Ansøgning skal ske ved afgivelse af oplysninger, som er angivet i ansøgningsskema (se link til ansøgningsskema under ’Dokumenter’ til højre på denne side).

Baggrund

I marts måned 2004 indgik ELFOR (forløberen for Dansk Energi - Net) og økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen en aftale om kapitalforhold i elsektoren og sikring af uafhængighed i den overordnede infrastruktur på elområdet. Aftalen indgik i det brede energipolitiske forlig af 29. marts 2004. Det er aftalt, at elnetselskaberne afsætter en pulje på 25 mio. kr. årligt til at fremme en bredspektret besparelsesindsats.

Puljen er et supplement til elnetselskabernes eksisterende spareaktiviteter for ca. 170 millioner kroner årligt.

Ansøgningerne behandles af et udvalg med tre repræsentanter for elnetselskaberne og tre repræsentanter for relevante organisationer.

Regler for tilskud

Regler for modtagelse af tilskud fra Energisparepuljen er beskrevet i "Regler for administration". Her er beskrevet de administrative krav til projektets beskrivelse, budget og gennemførelse, betingelser for udbetaling af tilskud, rapportering m.v.

En instruks til brug for revision af projekter under Energisparepuljen kan hentes under "Revisionsinstruks".

Reglerne revideres normalt en gang om året for justering af procedurer og ajourføring i henhold til eventuelle ændringer i Dansk Energi - Nets vedtægter m.v.

Perioderapporter

Et af kravene til projektansvarlige er udarbejdelsen af perioderapport for projektet/aktiviteten i forbindelse med udbetaling af tilskud. Perioderapporten skal indeholde såvel realiseret som budgetterede beløb for perioden, og skal opstilles som budget i ansøgningen.

En skabelon for en perioderapport kan hentes under "Periodestatusrapport".

Projektafslutning

Senest 3 måneder efter at et projekt er afsluttet, skal der indsendes afsluttende materiale  i form af revideret slutregnskab, Afslutningsskema samt slutrapport.

Udvalget

Til at udmønte Energisparepuljen er der nedsat et udvalg på 6 personer.

Udvalget er sammensat af 3 repræsentanter for elnetselskaberne og 3 repræsentanter for relevante organisationer:

Steen Gade, MF (formand)
steen.gade@ft.dk
Tlf.: 33 374 412

Henrik Lilja, Energipolitisk medarbejder, Håndværksrådet
Rosenfeldt Allé 14
2820 Gentofte
lilja@hvr.dk
Tlf.: 33 932 000

Henrik Lund, professor, Ålborg Universitet
Fibigerstræde 13
9220 Ålborg Øst
lund@plan.aau.dk
Tlf.: 96 358 309

Jens Jørgen Nøhr Nielsen, EnergiCenter Vestjylland
Ndr. Ringvej 4
6950 Ringkøbing
jjn@rah.dk
Tlf.: 97 321 455

Erik Gudbjerg, Lokalenergi Handel A/S
Skanderborgvej 180
8260 Viby J
eg@lokalenergi.dk
Tlf.: 87 349 200

Jens Madsen, Dansk Energi
Rosenørns Alle 9
1970 Frb C.
jma@danskenergi.dk
Tlf. 35300924