Vi skal som energiselskab være med til at give overskuelige prisincitamenter til kunderne, så det bliver attraktivt for dem at tænde og slukke for installationer, der bruger meget strøm.
Af Torben Svane Christensen, journalist
En stor del af strømmen kommer fra vindmøller på Samsø, og et nyt forsøg skal nu udvikle og afprøve intelligent styring af elforbruget i landbruget på øen. Tanken er at gøre det nemmere for forbrugerne at få besked om, hvornår der er billig strøm. De kan så reagere på prissignalerne ved at lade deres apparater slukke eller tænde.
NRGi har sat 4.000 intelligente elmålere op hos forbrugere på Samsø, og forsøget vil bringe øen endnu et skridt nærmere fremtidens Smart Grid. På Samsø er der ofte overskudsstrøm fra vindmøller – en situation, som Danmark som helhed kommer til at opleve mere og mere i fremtiden med regeringens ambition om 50 procent vindkraft i elsystemet i 2020.
- Vi skal som energiselskab være med til at give overskuelige prisincitamenter til kunderne, så det bliver attraktivt for dem at tænde og slukke for installationer, der bruger meget strøm, forklarer Peter Lykke, der er innovationsmanager hos NRGi, om motivationen for at gå med i forsøget.
I første omgang vil man forsøge at inddrage op mod 20-30 landmænd og eventuelt også kunder med varmepumper. Det er grupper med pænt store elforbrug og muligheder for at reagere. De første møder med deltagerne finder sted i begyndelsen af 2012.
- Det skal være nemt at justere sit forbrug. Vi har allerede udviklet en app til smartphones, så vores kunder med intelligente elmålere kan gå ind og tjekke deres forbrug, og i forbindelse med Smart Grid-projektet skal der udvikles software, så kunderne får mulighed for at styre deres elforbrug, så de kan tænde og slukke de maskiner, der bruger strøm i deres bedrift. Det kan være systemer til ventilation og korntørring, siger Peter Lykke.
Smart Grid-projektet støttes med penge fra Energinet.dk via ForskEL-programmet. Projektperioden er to år. Deltagere er BK Automation og Samsø Energiakademi sammen med NRGi, VE-Net, Liab og Teknologisk Institut, hvor Lars Hansen er projektleder.