Biomassefyrede kraftværker spredt udover landet bliver den vigtigste teknologi, hvis Danmark skal leve op til et EU-mål om 30 procent vedvarende energi i 2020. Forudsætningen for, at det kan lykkes, er, at der investeres ca. 15 mia. kr. i anlæg, der kan fyre med biomasse og affald i stedet for kul, olie og naturgas.
EU-mål om mere vedvarende energi kræver investeringer på 15 mia. kr. i biomasse-kraftvarme hos især DONG Energy og Vattenfall – og fokus på politiske rammer og bæredygtig produktion bl.a. af træpiller.
Biomassefyrede kraftværker spredt udover landet bliver den vigtigste teknologi, hvis Danmark skal leve op til et EU-mål om 30 procent vedvarende energi i 2020. Forudsætningen for, at det kan lykkes, er, at der investeres ca. 15 mia. kr. i anlæg, der kan fyre med biomasse og affald i stedet for kul, olie og naturgas.
Det viser beregninger foretaget af Force Technology for Dansk Energi, der vurderer, at over halvdelen af VE-målet nås med halm, træpiller, skovflis og træaffald plus affald. En stor del af resten vil komme fra vindkraft.
Vækst i biomasse
Små og store kraftværker har øget forbruget af biomasse fra ca. 30 til godt 50 PJ det seneste årti, men den omstilling vil med EU’s VE-mål fortsætte for fuld styrke. I 00’erne er produktionen fra vindkraft øget fra ca. 15 PJ til 30 PJ.
- Frem til 2020 vil der være en øget efterspørgsel på vedvarende energi på 110 PJ. Heraf vil 60 PJ være som biomasse og affald, siger chefkonsulent, civilingeniør Jesper Koch fra Dansk Energi.
Han påpeger, at udbygningen svarer til 80 af de anlæg, der forsyner Maribo med fjernvarme og leverer el til nettet. En anden måde at illustrere udfordringen på er, at der skal købes svarende til 3,5 mio. ton tørt træ til en pris på 2-4 mia. kr. om året til erstatning for kul, olie og naturgas.
Praktisk udfordring
Ifølge Jesper Koch vil en sådan omstilling give politiske udfordringer og praktiske bekymringer.
- Med de nuværende tilskud og afgiftsforhold er der gode chancer for, at biomassen vil vinde frem. Det er dog helt afgørende, at politikerne indser, at omstillingen kun vil finde sted under langsigtede, stabile rammer. I den sammenhæng er det også vigtigt, at Varmeforsyningsloven indrettes, så både kraftværkerne og varmekunderne kan få økonomiske fordele af den grønne omstilling, siger han.
Rent praktisk er en anden hovedudfordring, om der er biomasse nok. Aarhus Universitet har beregnet, at landbruget kan levere fem gange så meget som nu, og HedeDanmark har skønnet, at skovbruget kan gange leverancerne op med tre.
Læs mere på www.force.dk og www.ens.dk