Vi er allerede nået langt. Så langt, at vi faktisk er verdensmestre, når det handler om at indpasse vindkraft og biomasse. Og allerede i 2020 regner vi med at producere 50% af den danske el ved hjælp af vedvarende energi.
Fakta
- De danske energiselskaberne driver verdens mest effektive kraftværker. Danmark har den højeste virkningsgrad i den samlede park af kraftvarmeværker og fjernvarmeværker sammenlignet både med de europæiske OECD lande under ét og med verden.
Energisektoren er ved at ændre den måde vi producerer energi på. I dag kommer en stor del af den danske elforsyning fra kul og øvrige fossile brændsler. I fremtiden vil vedvarende energikilder, primært vindkraft og biomasse, gradvist erstatte forbruget af kul, olie og gas.
Verdensmester i vind og biomasse
Vi er allerede nået langt. Så langt, at vi faktisk er verdensmestre, når det handler om at indpasse vindkraft og biomasse. Og allerede i 2020 regner vi med at producere 50% af den danske el ved hjælp af vedvarende energi.
Men det er vigtigt, at vi ikke tager den rene strøm i stikkontakterne for givet. Vi skal videre af den vej, men det forudsætter, at elselskaberne får tilskyndelse til at investere yderligere i de dyrere alternative energiformer.
CO2-kvotesystemet kan løse mange af klimaudfordringerne - hvis vi giver det lov. Dansk Energi vil arbejde for, at kvotesystemet forbedres, så det giver langsigtede incitamenter til grøn omstilling.
Kraftværker skaber balance
Den voksende mængde vindkraft gør det sværere at styre produktionen. Det betyder, at kraftværkerne får en styrket opgave med at sikre balancen i elsystemet- både når det ikke blæser og når det blæser kraftigt.
Den øgede vindkraft betyder imidlertid også, at de store kraftværker producerer mindre, og det presser dem økonomisk. En styrket integration af det europæiske elmarked skal sikre, at værdien af den danske eleksport maksimeres.
Dansk Energi arbejder for at sikre rammerne for en udskiftning af kul med biomasse, men det er store investeringer der er brug for. Det er mængderne af biomasse vi skal bruge også. Dansk Energi arbejder derfor for at der udvikles en langsigtet og troværdig fremtidig strategi for anvendelse af biomasse, der giver sikkerhed for de investeringer, som landbruget og energisektoren skal gennemføre.
Elmarkedet er omdrejningspunktet i salg og køb af el. Dansk Energi arbejder derfor på, at elmarkedet til stadighed videreudvikles til at blive mere velfungerende og grænseoverskridende til at inkludere hele Europa. Det vil gøre, at ressourcerne i Europa kan udnyttes mere optimalt og derigennem styre den danske position som effektiv elproducenter.