COP17-aftalen er ikke et dokument, vi kan tage med i banken for at låne penge til den grønne omstilling af energiproduktionen.
Durban har under COP17 genlydt af frasen ”save tomorrow today”. Men da det kom til stykket, havde verdens ledere svært ved at leve op til deres egne ord.
- COP17-aftalen er ikke et dokument, vi kan tage med i banken for at låne penge til den grønne omstilling af energiproduktionen, siger afdelingschef Charlotte Søndergren fra Dansk Energi.
Overordnet set blev der taget et skridt i Durban om at smelte det globale spor samt Kyoto-protokollen sammen i 2020. Kyoto-perioden forlænges med en anden forpligtelsesperiode fra 2013 og skal derefter gå over i et overordnet spor sammen med USA, Kina, Indien og resten af verden.
- Den gode nyhed er, at alle verdens lande nu har lovet hinanden, at de vil finde en måde, verden samlet set kan forpligte sig til at reducere udledningen af drivhusgasser. Men at lægge forpligtelsen otte år ude i fremtiden er at vende klimaet ryggen, siger Charlotte Søndergren.
COP17 har slået fast, at det overordnede spor skal udvikles i en roadmap frem mod 2015, og det skal træde i kraft efter 2020. Men hvis klodens tempaturstigning skal holdes under to grader opfordrer klimavidenskaben til, at verden skal handle inden 2015.
- COP17-aftalen skaber desuden stor usikkerhed om EU's mulighed for at udvide CO2-reduktionsmålet fra 20 pct. til 30 pct. inden 2020. Vi skal stramme målet for at få sat mere fart på udviklingen af energieffektive teknologier og vedvarende energi. Det betyder, at den danske regering under EU-formandskabet må knokle hårdt på, for at skabe den nødvendige sikkerhed om EU’s klimapolitik og dermed energisektorens investeringer, siger Charlotte Søndergren.
COP18 holdes i Qatar.
Fakta om indholdet i COP17-aftalen
- En Durban Platform, hvor der stiles efter et forpligtende resultat for alle verdens lande. Igangsættelse af en arbejdsgruppe, der fra starten af 2012 skal udarbejde et roadmap for proces, der skal besluttes i 2015 og træde i kraft og implementeres efter 2020.
- Definition af en anden forpligtelsesperiode under Kyoto-protokollen fra 1. januar 2013 til 31. december 2017 eller 31. december 2020. Omfattende EU, Schweiz, Norge og hvem, der ellers tilslutter sig. Beslutningen om længden af perioden udskydes til næste år.
- Debatten om at overføre overskydende varm luft fra gamle reduktioner fra 90’erne (AAU’er) udskydes til COP18.
- Etableringen af en grøn klimafond stadsfæstes med penge fra i-lande til u-lande. Den kortsigtede finansiering omfatter 30 mia. dollar i 2010-2012. Den langsigtede finansiering omfatter 100 mia. dollar pr. år fra 2020.
- Ny komite for klimatilpasning, ny komite for finansiering, et center for teknologioverførsel i støbeskeen, en politisk og videnskabelig analyse (review) i 2013-15, et arbejdsprogram for nye markedsbaserede mekanismer som supplement til kvotehandel og projektkreditter.