Klimamålene er givet i kyoto-aftalen med fordeling af forpligtelser mellem landene. EU har forpligtet sig til en reduktion på 8% i 2008-2012 i forhold til 1990. Danmark har påtaget en reduktionsforpligtelse på 21%. Det enkelte land fordeler reduktionsforpligtelsen mellem forskellige sektorer i en national allokeringsplan (NAP).
Til at håndtere køb og salg af kvoter er der opbygget et CO2-kvotemarked. På CO2-kvotemarkedet sættes prisen løbende på 1 ton CO2. På Nord Pools hjemmeside kan du løbende følge prisen på CO2-kvoter.
Den danske allokeringsplan 2008-2012
Energistyrelsen og Miljøstyrelsen fremlagde 7. marts 2007 den danske allokeringsplan for 2008-2012. Allokeringsplanen havde forinden været igennem en høringsperiode, hvortil Dansk Energi afgav høringssvar.
Den 31. august 2007 godkendte EU Kommissionen den danske allokeringsplan i slutningen af august. Godkendelsen kræver en reduktion i anvendelsen af klimakreditter, sådan at kun 17 pct. af den danske forpligtelse må dækkes af JI/CDM-kvoter i stedet for 19 pct. Efterfølgende er principperne indarbejdet i lov om CO2-kvoter.